Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK
Nyhedsbrev

Følg os på Facebook

Bourgogne hvidvin

De fleste forstår den ikke, mens andre får tårer i øjnene af den - så forskellig kan opfattelsen af Bourgogne være. Problemet er langt hen ad vejen, at god Bourgogne er svær at få fat på og som regel hamrende dyr. Dels kommer mange af de bedste vine aldrig til salg på vinhylden og dels er det svært at navigere rundt i Bourgognes kluddetæppe af regioner, marker, producenter og ikke mindst årgange. Det hele er opbygget i et svært gennemskueligt hierarki, hvor kvaliteten snarere er en kombination af producent og årgang end området. Det har også gjort Bourgogne til en vin for den videbegærlige.

En ting er dog simpelt i Bourgogne og det er druesorterne. Rødvin laves på Pinot Noir og hvidvin på Chardonnay. Det er den ægte Bourgogne. Derudover laves der små mængder af rødvin på Gamay og Aligote samt rosé og mouserende vin. Chablis og Beaujolais er formelt dele af Bourgogne, men de betragtes ofte som selvstændige områder. Chablis fordi det i sig selv er et verdenskendt brand, der ikke har behov for at læne sig op ad Bourgogne og Beaujolais, fordi mange ikke anser det for at være ægte Bourgogne. Der er skrevet talrige bøger om Bourgogne, hvor Beaujolais ikke engang nævnes - snobberiet lever i bedste velgående.

Bourgogne er klassiske vine, produceret på klassiske metoder. Her eksperimenteres ikke med nye druesorter eller udvikling af nye smagsnuancer - målet er at skabe vin, som smager af det terroir den er et produkt af. Bourgogne er således den region i Frankrig, med det højeste antal AOC'er. Det gør det besværligt at købe en Bourgogne, men samtidig bliver hver enkelt appellation mere præcis.

Bourgogne strækker sig fra Auxerre i nord, hvor vi finder Chablis, til Lyon mod syd, hvis Beaujolais inkluderes. Syd for Chablis finder vi den mest kendte region Côte d'Or - den gyldne skråning - hvor alle Grand Cru vinmarkerne ligger. Côte d'Or er opdelt i to dele: Côte de Nuits og Côte de Beaune. Området, hvor der dyrkes vin, er kun omkring 40 km. langt og omkring 2 km. bredt. Området består af en masse mindre byer (villages), omgivet af flade vinmarker og stejle skråninger. Skråningerne beskytter i nogen grad mod regn og giver et højere antal soltimer. Grand Cru vinene kommer oftest fra marker placere på disse skråninger, hvor druerne udsættes for mest sol og hvor jorden er bedst drænet. Længere nede af skråningen, eller på et mindre gunstigt stykke, er Premier Cru vinmarkerne anlagt. Og helt nede på det flade stykke jord, findes resten af markerne.

Côte de Nuits står for 24 ud af 25 røde Grand Cru marker, mens Côte de Beaune udelukkende har hvide Grand Cru marker. Årsagen til denne næsten praktiske opdeling, skal findes i jordbunden, som skal understøtte henholdsvis Pinot Noir og Chardonnay. De bedste rødvine kommer derfor fra Côte de Nuits, hvor det primært er de tre kommuner Chambolle, Gevrey og Vosne der er bannerfører. De bedste hvidvine kommer fra Chablis. Det er knastørre hvidvine. Ønskes i stedet en fed fadlagret Chardonnay, kan den findes i Mersault.

Bourgogne har et kontinentalklima, med meget kolde vintre og varme somre. Vejret er meget ustadigt, hvilket forklarer de store udsving af kvaliteten fra år til år.

Druesorter i Bourgogne

Aligoté, Chardonnay, Gamay, Melon de Bourgogne, Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Liébault, Pinot Noir

Viser 1 - 2 af 2
  • Vis her
    89,00 kr v/6 stk
    99,00 kr v/1 stk

    Lavet på 100% Chardonnay i  l'Ardèche, et område rigt på kalksten, som vi kender fra Bourgogne lidt længere nordpå. Ren og frisk aroma med nuancer af æble, citrus, kalk og blomster. Smagen er elegant og med klassiske Chardonnay-nuancer som æble, melon og fersken.Vinen er oplagt til f.eks. aperitif, charcuteri og fisk.   Vinen er ratet som "BEST BUY" tre...

    89,00 kr v/6 stk
    99,00 kr v/1 stk
    På lager
  • Vis her
    119,00 kr v/6 stk
    160,00 kr v/1 stk

    Elegant og frisk aroma med nuancer af melon, citrus, blomster og kalksten. Smagen er kølig og frisk med en fornem renhed, dybde og fin frugtsyre, der gør vinen yderst saftig. Flot match til f.eks. fisk/skaldyr, lyst kød eller blot til hygge på terrassen. 4 stjerner - Ekstra Bladet

    119,00 kr v/6 stk
    160,00 kr v/1 stk
    Læg i kurv
    Udsolgt
Viser 1 - 2 af 2