Skrammer Sølvguitar Blonde er en lys og kraftig belgisk øl, med sin herlige velhumlede karakter og en frisk frugtig finish, der afslører noter af citrus, appelsin og mandarin.
Denne øl tilbyder en unik smagsoplevelse, som forkæler sanserne til en hver festlig lejlighed eller afslapning på terrassen.
Denne øl er en hyldest til Skrammer Sølvguitar, den langhårede hippie fra Ry. Skrammer elskede øl, smøger og rockmusik, og med hans farverige stil og livsglæde, spredte han godt humør og karma i bymidten. Skrammer satte sine ynglings gule gummistøvler for sidste gang i 2023, og nu lever hans legende videre gennem hver tår af denne fyldige og forfriskende øl.