Quinta Do Estanho Portvin
Vingården Quinta do Estanho startede vindyrkning helt tilbage til 1757 og er fortsat i efterfølgende generationer frem til idag. Jaime Acacio Aueiroz Cardoso's søn og svigerdatter, driver idag gården sammen med dygtige medarbejdere. Før Cardoso overdrog familie virksomheden fortalte han, hvordan det kunne være, at han havde så store mængder af gammel portvin. Se mere nederst.
Store mængder gammel Portvin
Hans far overså i 1930’erne en bestemmelse om, at al portvin skulle registreres i Portvinsinstituttet.
Det medførte at Portvininstituttet resolverede, og at al det portvin, der ikke var registreret, ikke måtte sælges som portvin, og det var meget store mængder.
Cardoso kæmpede siden for at få portvinen frigivet. Han har påklaget afgørelsen og har fået lavet Kulstof 14 prøver på alt den gamle vin for at dokumentere deres alder.
Portvinsinstituttet som er et kollegialt organ valgt blandt alle portvinsproducenter, har naturligt nok ikke ønsket at skulle konkurrere med gammel portvin i disse mængder. Derfor har de indtil nu nægtet anvendelse af disse.
For nogle år siden har de dog givet tilladelse til at blande den gamle portvin i Quinta do Estanho’s 10, 20, 30, 40 & 50 års tawny port. Der er mindst af den gamle portvin i 10 års flasken og mest i 50 års flasken. For os, der har smagt og duftet til de gamle sager, er den gamle portvin genkendelig i disse flaske. Det gør dem til noget ganske særligt som ikke findes i anden tawny portvin. Der er ingen, der kommer op på siden af disse.
Huset laver deres portvine på de røde druer Touriga Francesa, Tinta Barroca, Mourisco og de hvide på Malvazia Fina, Malvazia Grossa, Gouveia og Rabigato som ligger smukt langs den venstre bred ved floden Pinhao.
Historien om Quinta do Estanho
På de skarpe og stejle bredder af Douro, velsignet både af solen og af menneskets kunst, producerer vinstokkene en nektar, der er værdig til selv de allerfineste borde. Den arkæologiske berømmelse af Douro går forud for dens vinfremstillingsrygte. Faktisk var denne region vært for mange folk, der opdagede rigdommene i undergrunden. De gravede efter guld og tin, som ikke kun fandtes i overflod, men også var tilgængelige for udvinding med de rudimentære midler, der var fremherskende i forhistorisk tid. Fra dåse til vin var kun et skridt. Og på venstre bred af floden Pinhão står den forfædres anerkendte ejendom "Quinta do Estanho", opkaldt efter det portugisiske ord for mineralet, der engang spredte sig her. Efter den underjordiske minedrift begyndte vindyrkning at dukke op.
Der var en hel del besværligt arbejde, der så vores forfædre udvide deres rækkevidde ud over disse skråninger, bygge terrasser, plante vinstokke af ædle kaster. Takket være et gunstigt mikroklima og en højde på 300 meter var de også i stand til at producere nektar, der var værdige til at få Quinta do Estanho inkluderet inden for den første "Vinhos de Feitoria"-afgrænsning nogensinde.. Denne betegnelse blev overleveret i 1757 af Sebastião José de Carvalho e Melo, markis af Pombal og premierminister for kong José I. Gennemsyret af den forfædres familietradition med at dyrke vinstokke og producere vine gennem historien, har Quinta do Estanho-ejendommen produceret ægte vine, der er i stand til at forene ældgamle praksisser med de mest avancerede teknologier, hvilket giver dem adel og udmærkelse.
