Rødvin

Hvilken Rødvin til maden ?

Rødvin og mad er en tidløs symfoni, hvor hver slurk og bid har potentiale til at forkæle dine smagsløg. Når man parrer rødvin med retter, kan man fremhæve både vinens nuancer og madens kompleksitet. Men hvordan navigerer man i denne smagsverden? Begrundelsen bag denne kombination ligger i de naturlige egenskaber af rødvin. Tanninerne kan skære igennem fedtet i kødretter, mens syren balancerer sødme og fedme. Rødvinens smagsprofil, liggende i noter af frugt, krydderier og jord, tilbyder en dyb dimension til enhver ret. Men hvilken rødvin skal du vælge? 

Lette rødvine som Pinot Noir er ideelle til fjerkræ og svinekød, mens mellem fyldige sorter såsom Merlot passer perfekt til oksekød og pastaretter. For dem, der ønsker vildere smagsoplevelser, er fyldige rødvine som Cabernet Sauvignon perfekte til kraftige retter som dyrekød. Husk at matche intensiteten af vinen med maden og eksperimentér med forskellige kombinationer for at finde dine unikke favoritter. Og glem ikke, at rødvin også er et fremragende krydderi i madlavningen, hvilket tilføjer dybde og karakter til saucer og simreretter. Dyk ned i den fortryllende verden af rødvin og mad, og opdag en perfekt gastronomisk oplevelse.

Rødvinens korte historie

Rødvin har en storslået historie, der strækker sig over flere tusinde år. Dens rod kan spores tilbage til de ældgamle vinmarker i Armenien, hvor arkæologiske fund dateres til mere end 6.000 år siden. I Europa blev vinproduktionen også grundlagt tidligt, med grækerne, der omkring 4500 år f.Kr. allerede var bevidste om vinens ernæringsmæssige værdi, hvilket gjorde den til en integreret del af deres kost og dagligliv. Efter Romerrigets fald blev vin primært en lokal drik, der hurtigt mistede sin kvalitet, men i løbet af 1600- og 1700-tallet revolutionerede innovationer som tætte træfade, glasflasker og korkpropper vinens opbevaring. 

Disse fremskridt skabte grundlaget for den fine vin, vi kender i dag. Med opdagelserne i 1870’erne om luftens indflydelse på vin lagde vi vejen for lagring og udvikling af rødvin på en ny og mere præcis måde. Især i de seneste 30-40 år har vinproduktionsmetoderne udviklet sig dramatisk, hvilket har forbedret kvaliteten af rødvine og gjort det muligt at nyde komplekse og nuancerede smagsoplevelser. Rødvin er således ikke blot en drik; det er en tidløs skattelig kombination af historie, håndværk og innovation.

Hvordan fremstiller man rødvine?

Uanset hvilken slags rødvin går farven igen hos dem alle, men den kommer naturligvis i mange forskellige nuancer lige fra lys rød over rubinrød, rødbrun, mørkerød og rød blå til næsten sort.
Farven i rødvinen kommer fra skallerne (skindet) på vindruerne, idet rødvine hovedsagelig fremstilles af blå druer.

Skindet på disse druer indeholder tannin, der også er kendt som garvesyre. Tannin er en stærk syre, der stammer fra skindet, stenene og stilkene samt de træfade, som vinen lagrer på. Jo længere tid druesaften ligger sammen med skindet på egetræsfadet desto større bliver indholdet af syre. Garvesyren får munden til at snerpe sammen. I vinterminologi siges syren at give vinen struktur.
Rødvine produceres i dag overalt i verden, hvor klimaet er til det, lige fra de traditionelle vinlande som Frankrig, Italien, Spanien og andre lande i Europa over til Afrika, Asien og de oversøiske i Syd- og Nordamerika, Australien og New Zealand.
Til måltidet er tørre rødvine det oplagte valg til både rødt oksekød og lyst kød som kalv og lam, mens vildt kalder på en mere blød rødvin. Ved fjerkræ er det hovedsagelig alt tilbehøret, der afgør, om det skal være en sødlig, en krydret eller en frugtagtig rødvin. Har du brug for hjælp er du altid velkommen til at tage fat i os.

Når man nyder et godt glas vin med sin bedre halvdel eller venner, når man er hjemme eller på restaurant, så er det kulminationen på den lange rejse, druerne i længere tid har været på. Efter at de blå druer er blevet høstet, bliver de sorteret i hele klaser eller også helt ned til enkelte bær. Det gør man for at sikre, at man kun anvender de bedste druer til vinproduktion. Det er udelukkende de rene, modne og sunde bær, der bliver udvalgt. På den måde sørger man for, at vinens høje kvalitet lige fra begyndelsen af processen. Derefter knuser man druerne og de udblødes. Drueskaller, kerner og stilke får lov at ligge sammen med druemosten nogle dage. Det kan variere meget, alt efter hvad den enkelte vinmager foretrækker. Denne proces hedder maceration. Det er her, at vinen får sin farve, smag og duft. Derfor er det op til den enkelte vinproducent at afgøre, hvor længe macerationstiden skal vare. En stor del af mostens indhold af tannin stammer fra denne fase. Når man har udtrukket en tilpas mængde af tannin fra skallerne, presser man det hele og lader den rene druemost gære færdig.

Vinens struktur hænger sammen med mængden af tannin. Tannin er et surt plantestof, der ikke alene findes i druernes skaller og stilke, men også i de egetræsfade, hvori vinen bliver lagret. Når man gærer mosten, kan man vælge at gøre det ved forskellige temperaturer. Høj temperatur giver en hurtig gæring og en lav temperatur det modsatte. I virkeligheden stopper gæringen af sig selv, når der ikke er mere sukker tilbage i mosten. Hvis man ønsker at producere tør vin, så sørger man for, at der er et lavt sukkerindhold. Hvis man derimod ønsker at beholde noget sødme i vinen, så stopper man gæringen lidt tidligere ved fx at sænke temperaturen. Når man læser om det, kan det godt være, at man spekulerer over, hvorfor vinproducenterne vælger at lave vin, der både er tør og rig på tanniner. Forklaringen er, at vinens struktur, balance og smag afhænger i den grad af dens tørhed og forekomsten af tannin. Det er meget afgørende for vinens stil og udtryk.

Bestil gode rødvine hos os

I dag producerer man rødvin i Europa, Afrika, Asien, Australien, New Zealand samt Syd- og Nordamerika. Der er derfor mange lande af vælge imellem. Hos os kan du bestille gode rødvine fra alle disse verdensdele. Vi har gjort det nemt for dig ved at lave nogle få produktkategorier, hvor vi har samlet forskellige vine fra det enkelte land. Nogle af vores kunder foretrækker vin fra nogle bestemte lande. Derfor kan de hurtigt bestille deres flasker vin uden besvær.

Mad og rødvin: En himmelsk kombination

Når det kommer til mad og vin, er rødvin en alsidig ledsager. Den kan parres med alt fra en saftig bøf til en delikat pastaret. Rødvinens tanniner komplementerer fedtet i kød, hvilket gør den til en ideel ledsager til grillretter og steg. Men det er ikke kun kødretter, der drager fordel af rødvin. Også kraftige pastaretter, oste og endda nogle fiskeretter kan nydes med en skøn rødvin ved siden af. Det er vigtigt at huske på, at den rigtige vin kan forhøje smagen af maden, mens den forkerte kan ødelægge en ellers perfekt ret. Derfor anbefaler vi altid at eksperimentere og finde den perfekte kombination, der passer til din smag.

Opbevaring af rødvin: Sådan gør du

For at bevare rødvins kvalitet og smag er det vigtigt at opbevare den korrekt. Rødvin bør opbevares liggende, således at vinen er i kontakt med korkproppen, hvilket forhindrer proppen i at tørre ud og lade luft trænge ind. Ideelt set bør rødvin opbevares ved en konstant temperatur på mellem 12-18°C, væk fra direkte sollys og stærke lugte. Hvis du planlægger at gemme din vin i flere år, kan det være en god idé at investere i en vinkælder eller et vinskab. Men hvis du planlægger at drikke vinen inden for et par måneder, vil et køligt, mørkt skab eller en kælder også gøre tricket. Husk altid at tjekke vinen regelmæssigt for tegn på forringelse, som fx en udtrædende prop eller utætheder.