• Fri fragt Erhverv fra 499,-
  • Fri fragt Privat fra 599,-
  • 100 % Tilfredshedsgaranti
  • Brug for vejledning eller hjælp? 21 78 37 40
  • Åbent i Butik Tor & Fre: 13-17

Vin og terroir – hvordan hænger det sammen?

oprettet d.

Vin og terroir – hvordan hænger det sammen?

Vin og terroir – hvordan hænger det sammen?

Du har sikkert hørt ordet terroir brugt i forbindelse med vine. Måske til en vinsmagning eller i dit møde med vineksperten nede i vinhandlen. Men hvad var det nu lige, det betød? Terroir er et ord for vinens ’vækstmiljø’ eller som andre beskriver det ’jordbundsforhold og klima’.

Det er et vigtigt begreb at kende, for det er med forståelsen af dette, at du kommer tættere på at forstå, hvorfor ikke alle vine smager ens. Hvorfor nogle vinområder er bedre end andre, og hvordan visse vine får deres helt unikke karakter og smag. At Spansk rødvin ikke smager ens på trods af samme drue, da klimaet varierer fra nord til syd. Eller at en Amerikansk hvidvin som en Chardonnay fra Californien ikke er den samme som en Chardonnay fra Frankrig.

Hvad er terroir?

Terroir kan forstås på to måder; det sted vinen kommer fra og dets indvirkning på vinens smag. Snakker man om vinens smag og terroir, handler det om jordbunden, som vinen er dyrket i. Betyder det så, at vinen smager af jord? Nej, for vinens terroir præges også af:

  • Jordbundens kemiske sammensætning

  • Det generelle klima i vinområdet

  • Vinmarkens hældning

  • Vind og vejr

Alt dette er terroir. Det optimale terroir for vindyrkning er ideelt set ikke en frodig landbrugsjord. Det er faktisk en jordbund med lavt organisk indhold og med en minimal tilførsel af vand. Idet der dog er så mange faktorer, der har indvirkning på terroir, er det nærmest umuligt at beskrive det perfekte terroir.

Derudover er det også vigtigt, at drue og terroir matcher. En Pinot Noir må ikke dyrkes i et alt for varmt klima, mens en Grenache og en Primitivo kræver et forholdsvist varmt klima.

Terroir er noget unikt, og det handler ikke kun om området og klimaet, men også om de forudsætninger som vinavleren tilfører vinmarken. Man skal forstå terroir for at dyrke den bedste vin – og selv hvis man opnår det perfekte terroir, er det ikke noget, man kan kopiere fra ét vinområde til et andet.

Hvad betyder terroir for vinen?

Det er igennem hele vinsæsonen, at druerne påvirkes af deres terroir. Det sker dog især, når druerne er ved at modne. Her skabes grundlaget for smagen i vinen, ligesom den får sit potentiale for smagsudvikling under lagring.

Det kan ikke siges præcist, hvad det er, der giver vinen karakter, smag og fyldighed. Om det er jordbunden, markens hældning eller klimaet generelt. Alle disse faktorer i vinens terroir er ikke til at skille ad. Det er samlet set, at de bidrager til vinen som et endeligt produkt.

Smager al vin af terroir?

Ikke nødvendigvis. Man siger som udgangspunkt, at de helt billige vine ikke smager af terroir. Du skal betale lidt mere for vinen, for at kunne kende den på dens terroir.

Der findes et væld af meget kendte og exceptionelle terroirs, som kan smages i vinen. Disse er blandt andet:

  • Chablis i Bourgogne som er kendt for Chardonnay vine
  • Cascina Francia vinmarken i Barolo kendt for Nebbiolo
  • Scharzhofberger- og Doktorvinmarkerne i Mosel kendt for Riesling