Gin
Prøv de populære Gin spiritus her
Markedet for gin er blevet populært de seneste år. Man kan næsten sige at den udvikling, som gin gennemgår nu. Ligner meget den, som specialøl har gennemgået i Danmark og rundt om i verden.
Gin er spiritus med en alkoholprocent på minimum 37,5%, hvor den mest fremtrædende smag er af enebær. Gin er sammensat af det franske ord for enebær, geniévre.
Gin er destilleret på korn og er blevet tilført smag fra planteekstrakter og olier, som gør gin til en meget aromatisk spiritus. Gin blev oprindeligt produceret på kedler (pot stills), ved at en neutral alkohol blev gen-destilleret sammen med botaniske elementer (bær, frugter, frø, rødder, blomster, urter, krydderier etc), normalt efter at de anvendte botaniske elementer har ligget i blød i alkoholen. Enebær skal altid være en af de anvendte botaniske elementer. Det er tilladt at anvende essenser i stedet for botaniske elementer, men det har dog betydning for klassifikationen. Andre klassiske botaniske elementer er f.eks. korianderfrø, lakrids og kardemomme.
Det er gået op for rigtig mange folk, at gin er meget mere end den traditionelle London Dry Gin, og at det ikke bare er en alkoholisk drik, som mange synes smager af gran. Det blomstrer op med destillerier, som producerer innovative ginner i høj kvalitet. Gin er desuden blevet en hobby for mange feinschmeckere.
Gin Historien
Gin stammer fra Holland, hvor den alkoholiske drik blev opfundet tilbage i 1600-tallet. Dengang var drikken dog meget anderledes end den gin, som vi kender i dag. Mange tror fejlagtigt, at gin kommer fra England, da de har gin som deres nationaldrik, men det gør den altså ikke. Det er hollænderne, der skal krediteres.
Nærmere bestemt det sydlige Holland, da det var her, at gin allerførste gang blev omtalt. Netop derfor er gin også blevet forbundet med Belgien, da det ikke var så langt fra den belgiske grænse, at det første gang blev nævnt samt fremstillet.
Navnet ‘gin’ stammer oprindeligt efter det nederlandske navn genever, som tidligere nævnt kommer fra det franske ord geniévre, som betyder enebær.
Gin kommer fra Holland
På Universitetet i Leyden i Holland, arbejdede professor Dr. Sylvius som læge i midten af 1600-tallet. Dr. Sylvius var kommet til den konklusion, at enebær havde en yderst gavnlig effekt på menneskets nyreproblemer. Dr. Sylvius lavede et udtræk med alkohol og drikken blev kendt i Holland som “genever” - hollandsk for "enebær". Under Trediveårskrigen i Holland, opdagede briterne “genever”, da de bemærkede, at de hollandske krigere tilsyneladende var påvirkede og kæmpede hårdere end normalt. Briterne døbte dette “The Dutch Courage” og tog opskriften med hjem til England.
Gin blev hurtigt populært i England og i midten af 1700-tallet var produktionen af gin hele seks gange større end produktionen af øl.
Populariteten betød at briterne i høj grad videreudviklede på deres destilleringsmetoder og deres produkter. Som blandt andet vejen for stilen London Dry Gin, som vi alle kender så godt i dag.